0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Sygeplejerskeuddannelse om 1000 ekstra sygeplejersker: Sundhedsministeren har glemt en vigtig brik

For at vi kan uddanne det nødvendige antal sygeplejersker på den rigtige måde, kræver det, at sundhedsministeren inddrager uddannelsesministeren og uddannelsesstederne i sundhedsudspillet, skriver Randi Brinckmann, dekan for det sundhedsfaglige fakultet på Københavns Professionshøjskole.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Socialdemokratiet gik til valg på at ansætte 1000 flere sygeplejesker, og i det finanslovsforslag, regeringen fremlagde onsdag, er der afsat penge til at ansætte dem.

Jeg anerkender fuldt ud, at der skal være styr på finansieringen, men sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bør træde et skridt tilbage, før han begynder at tælle lønkroner til sygeplejerskerne. De skal nemlig lige uddannes først. Og han bør ikke mindst fokusere på, hvordan de bliver uddannet – hvilke nye opgaver sygeplejerskerne skal klædes fagligt på til som følge af sundhedsudspillet.

Lad dig inspirere af Rosenkrantz-Theil

Ja, jeg vil faktisk opfordre Magnus Heunicke til at lade sig inspirere af det tætte samarbejde, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har med uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Hvordan regeringens ambitioner om minimumsnormeringer og en højere pædagogandel i landets daginstitutioner er koblet tæt sammen med investeringer i pædagoguddannelsen.

Men flere sygeplejerskestuderende kræver som bekendt flere ressourcer, og i første omgang følger der da også en pose penge med. Men ikke til nye indsatser og anderledes læringsmiljøer

Københavns Professionshøjskole er landets største sygeplejerskeuddannelse, og vi uddanner hver tredje sygeplejerske i hele Danmark. Denne sommer tilbød vi studiepladser til 1199 ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen, og det er en stigning på 85 studerende i forhold til sidste studieår. Det er utrolig positivt, at vores uddannelse er så velfungerende og populær, at vi kan hæve dimensioneringen markant og stadig have fuldt optag.

Men flere sygeplejerskestuderende kræver som bekendt flere ressourcer, og i første omgang følger der da også en pose penge med. Men ikke til nye indsatser og anderledes læringsmiljøer. Det vil kræve nye investeringer, og dem har vi ikke set endnu. Som f.eks. de 127,5 millioner kroner til pædagoguddannelsen.

Patienter skal væk fra sygehusene

Vi ved lidt om, hvad oppositionen tænker om sundhedsområdet, for det fremgår af den aftale, som VLAK-regeringen lavede med Dansk Folkeparti tilbage i januar 2019 under overskriften ’Patienten Først’. Vi ved også, hvad Socialdemokratiet tidligere har lanceret fra udspillet ’Tid Til Omsorg’ i oktober 2018. Så hvis man ser lidt på tværs af begge udspil, går det igen, at patienterne skal væk fra hospitalerne, med mindre de er akut syge. Så meget pleje og behandling som muligt skal varetages i det nære sundhedsvæsen. Altså i kommunerne og hos de praktiserende læger.

Vi har altså alle muligheder for at hjælpe patienterne, hvis politikerne formår at koble uddannelsespolitikken og sundhedspolitikken tættere sammen

Den specialiserede behandling skal forbedres. Og det gælder også kvaliteten i behandlingen af kroniske lidelser. Ligesom der skal ske et løft i den akutte indsats, som tillige skal være let tilgængelig. Vi kan se frem til nærhedshospitaler eller sundhedshuse - overskriften er forskellig, men indholdet er relativt ens. Flere lokale behandlingssteder der kan tage sig af de mest ukomplicerede sygdomme, så færre borgere skal på de specialiserede sygehuse.

Flere af fremtidens sygeplejersker skal altså ud og arbejde i det primære sundhedsvæsen. På landsplan er det cirka 15 procent af de nyuddannede sygeplejersker, der får job i en kommune. Hvis vi ser på Københavns Professionshøjskoles nyuddannede sygeplejersker, så er der tale om under 10 procent.

Nye krav til den kommunale sygepleje

I den kommunale sygepleje er det nødvendigt med bredt forankrede kliniske kompetencer, som gør sygeplejersken i stand til at foretage en faglig vurdering på egen hånd. Det gælder både, når man som sygeplejerske står alene i borgerens eget hjem, eller når man som en af en håndfuld sygeplejersker bliver ansat i et mindre sundhedshus. Og kommer det dertil, at sygeplejerskerne får eget virksomhedsområde og selv skal tage ansvar for dele af behandlingen som eksempelvis at tage blodprøver, anlægge blærekateter eller ordinere håndkøbsmedicin, så er det vigtigt, at uddannelsen også har givet de studerende disse kompetencer.

Sygeplejerskeuddannelsen er en generalistuddannelse, og det vil stille nye krav, hvis vores studerende skal kunne gabe over endnu flere fagområder inden for den samme tid. Og mange af de nuværende sygeplejersker skal givetvis efteruddannes. Det vil vi gerne i dialog med både sundhedsministeren og uddannelsesministeren om.

Det er ingen hemmelighed, at sundhedsvæsnet står overfor massive udfordringer de kommende år. Frem mod 2025 kommer antallet af ældre til at stige kraftigt. I 2025 forventes der at være intet mindre end 80.000 flere danskere, der er 80 år eller ældre – det svarer til en stigning på hele 30 procent, viser tal fra Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening. Dermed vil der også ske en stigning i antallet af danskere med behandlingskrævende sygdomme.

Gode muligheder for at løfte sygdomsbyrden

Men antallet af ældre stiger heldigvis i takt med, at mulighederne for behandling og diagnosticering aldrig har været bedre. Vi har altså alle muligheder for at hjælpe patienterne, hvis politikerne formår at koble uddannelsespolitikken og sundhedspolitikken tættere sammen.

Magnus Heunicke og Ane Halsboe-Jørgensen bør drikke noget mere kaffe sammen de kommende uger, og vi vil som uddannelsessektor gerne inviteres med til en af kopperne. Så vi sikrer, at professionshøjskolerne også fremadrettet kan uddanne flere sygeplejersker, der er fagligt rustet til de nye opgaver i sundhedsvæsnet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden