Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Foto: Morten Lau-Nielsen/Ritzau Scanpix

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.politikensundhed@pol.dk


Stephanie Lose: Kommunerne skal mødes med håndfaste krav fra regeringen

Udflytning af opgaver frigiver ikke pr. definition ressourcer, advarer formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V). Til gengæld skal kommunerne mødes med håndfaste krav fra regeringen, skriver hun i dette debatindlæg, hvor hun også åbner for, at fælles regional-kommunal økonomi kan være en løsning på nogen områder.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi har et godt sundhedsvæsen i Danmark. Vores akutberedskab sikrer den rigtige behandling i løbet af meget kort tid, og patienter med kræft og hjertesygdomme får behandling i toppen af den internationale superliga.

Men der er også udfordringer. Det kan stadig synes som en labyrint for patienter at blive udskrevet fra behandling på hospitalet og overgå til f.eks. genoptræning i kommunalt regi. Og medarbejdere skal holde tungen lige i munden i overgangen, så borgere ikke bliver tabt på gulvet, fordi kommunale medarbejdere havde en forventning om, at hospitalsansatte havde ansvaret eller omvendt.

Hvis ikke vi gør noget anderledes, får hospitalerne overordentligt vanskeligt ved at nå at tage hånd om dem alle

Samtidig bliver der i fremtiden mange flere ældre og mennesker med diabetes, KOL eller andre kroniske sygdomme, der har brug for behandling. Hvis ikke vi gør noget anderledes, får hospitalerne overordentligt vanskeligt ved at nå at tage hånd om dem alle.

Men hvad er løsningen på udfordringerne med sammenhængen i sundhedsvæsenet og presset fra blandt andet de mange flere mennesker med kroniske sygdomme og de mange flere ældre? Det spørgsmål har længe optaget alle os, der arbejder med sundhedspolitik, for sammenhængen og nærheden i de tilbud, vi har i vores sundhedsvæsen, har enorm betydning for vores patienter og ikke mindst den behandling, de modtager. Og det er så let at komme med forhastede svar og forsimplede halve løsninger.

Mange har stor tiltro til, at løsningen ligger i at rykke behandling fra hospitalerne ud til kommunerne og almen praksis.

Det tror vi også er en del af løsningen. Derfor har vi allerede indgået aftaler med en række kommuner om at rykke dele af hospitalernes genoptræningsindsatser inden for eksempelvis hjerteområdet tættere på borgernes hjem, og vi har aftalt med de praktiserende læger, at de overtager KOL- og diabetesopgaver fra hospitalerne.

På den måde kan man, set fra patienternes synspunkt, reducere antallet af stole, der er at falde imellem og samtidig spare noget transporttid og sikre en større kontinuitet i behandlingen. Men når behandlingen rykker ud fra hospitalet, er det vigtigt, at adgangen til hospitalernes specialiserede kompetencer følger med.

Opgaveflytning frigiver ikke altid ressourcer

Almen praksis og kommunerne skal have adgang til den nødvendige back-up fra specialisterne på hospitalerne, så de kan varetage deres opgaver med den nødvendige mulighed for at få specialistens hjælp og vejledning. Bagved det nære sundhedsvæsen, skal der altså være et tættere integreret og mere sammenhængende sundhedsvæsen.

Men troen på, at løsningen er at flytte opgaver, må ikke blive en blind tro på, at det også pr. definition frigiver ressourcer.

Det hedder sig, at sundhedsopgaver skal varetages på det lavest mulige omsorgs-og omkostningsniveau. Det såkaldte LEON-princip. Med det menes, sådan lidt populært sagt, at man ikke skal ses af en speciallæge, hvis en sygeplejerske kan løse dit problem ligeså kompetent og billigere. For det giver ikke mening. Hverken økonomisk eller fagligt.

Endnu er det faktisk ikke undersøgt, hvornår det reelt er tilfældet, at det er en ’god forretning’ at behandle udenfor hospitalet

Men for nogle er det blevet synonym med, at opgaver per definition varetages ligeså godt og billigere hos alment praktiserende læger eller i kommunerne. Men endnu er det faktisk ikke undersøgt, hvornår det reelt er tilfældet, at det er en ’god forretning’ at behandle udenfor hospitalet. Og selvom økonomien bestemt ikke er den eneste relevante faktor i den diskussion, er den relevant at dykke ned i.

Kommune-penge skal gå til kapacitet

Derfor glæder det mig, at vi med den nye økonomiaftale, vi i forrige uge indgik med regeringen, har aftalt at sikre os en større viden om, hvordan og hvornår det giver økonomisk og faglig mening at tilbyde patienterne behandling udenfor hospitalerne. Jeg har en forventning om, at analysen også gør os klogere på, hvilke parametre der er afgørende for, om det giver mening at flytte patienter ud fra hospitalet. Både for den enkelte patient og i det større økonomiske perspektiv. Det er sund fornuft. For patienterne. Men også økonomisk – der er nemlig rigeligt med ting, vi kan bruge pengene på i sundhedsvæsenet. Og den fremtidige struktur skal være både økonomisk rentabel og sikre kvaliteten.

Et konkret eksempel vi selv er stødt på i regionerne, er den såkaldte IV-behandling i eget hjem. Når borgere er færdigbehandlede på hospitalet, men fortsat skal have medicin givet gennem blodbanerne er bestræbelserne på at indgå regionale aftaler med kommunerne, flere steder strandet på lokale diskussioner om økonomien. Fordi det ikke nødvendigvis er billigere, at en kommunal hjemmesygeplejerske varetager behandlingen.

Samtidig er det helt afgørende, at de patienter, det giver mening at flytte væk fra sygehusene, sikres en både god og tryg behandling. Det kræver, at der er den nødvendige kapacitet og kvalitet i behandlingen i kommunerne og hos praksis. Her har regeringen et kæmpe ansvar.

Derfor glæder det mig at læse økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Her er der nemlig afsat midler til at imødekomme de mange flere ældre og borgere, der lever godt og længe trods f.eks. kroniske sygdomme. Det er penge, der skal bruges til at løfte kapaciteten.

Kvalitetskrav og fælles økonomi

Og det er der brug for, at staten fortsat sætter midler af til. På nogle områder kan fælles økonomi på tværs af kommuner og regioner eller økonomi til nye bundne kommunale opgaver sikre, at en meningsfuld opgave som f.eks. hjemmebehandling med IV nemt og hurtigt bliver flyttet ud tættere på borgerne.

Kvaliteten i det nære sundhedsvæsen er også et statsligt anliggende. Det er nødvendigt, at stille håndfaste krav fra staten til opgaveløsningen. Vi mener derfor, at det er helt nødvendigt, at Sundhedsstyrelsen udarbejder en kvalitetsplan for kommunerne. I første omgang for de nuværende kommunale sundhedsområder, hvor behovet er størst.

Så vil vi i regionerne selvfølgelig gøre vores til at højne og sikre kvaliteten, når vi stiller specialistkompetencerne til rådighed for de andre sektorer.

Det er nogle af de aspekter, som vi mener regeringen skal tage med sig ind i den kommende sundhedsaftale.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden